Louniq Massage Klinik
Rydskovvej 14, 5560 Aarup.
(Træhytten nede i skoven)
Ved at gennemføre en online booking accepterer du følgende betingelser:
Link til privatlivspolitik: https://123link.carrd.co/
1. Booking og bekræftelse:
Din booking er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse via e-mail. (Kontakt mig på Messenger eller e-mail hvis du er i tvivl)
Det er dit ansvar at sikre, at de oplysninger, du giver i forbindelse med bookingen navn, e-mail, telefonnummer osv. er korrekte.
2. Afbestilling og ændring:
Afbestilling eller ændring af din booking skal ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt.
Ved for sen afbestilling faktureres 50% af behandlingen.
Ved udeblivelse eller afbud 3 timer før din behandling faktureres hele beløbet af behandlingen.
Afbestilling eller ændring skal ske via e-mail eller online system.
3. Betaling:
Betaling kontant eller mobilepay.
Alle priser er angivet i Danske Kroner.
4. Mødetid og forsinkelse:
Vi beder dig om at møde til tiden for din booking.
Ved forsinkelse fra din side kan det betyde en forkortelse af den bookede tid eller i visse tilfælde aflysning.
5. GPDR og privatlivspolitik:
Jeg giver samtykke til, at der oprettes en journal i forbindelse med min behandling. Journalen vil indeholde helbredsoplysninger, som jeg selv oplyser, og formålet er at sikre en professionel og tryg behandling. Jeg er informeret om, at jeg til enhver tid kan trække dette samtykke tilbage, hvorefter mine helbredsoplysninger vil blive slettet. Du kan læse mere om privatlivspolitik via linket: https://123link.carrd.co/ eller på den sidste pop-up side efter din booking.
6. Parkering:
Parkering foran huset eller ved anmærket P skilt.
Jeg glæder mig til at tage i mod dig!
Hvis du tidligere har bestilt en tid, skal du logge ind herunder med din e-mail adresse
Du har netop modtaget en SMS fra Planway med en kode.
Skriv verificeringskoden herunder og gå videre for at logge ind hos Louniq Massage & Studio
For at logge ind, skal du trykke på linket du modtager i mailen. Herefter skal du angive din personlige adgangskode for at få adgang til din profil

Jeg hedder Louise Nyborg, og jeg er uddannet klinisk og fysiurgisk massør fra Massørskolen Fyn.
Jeg har min klinik i rolige og naturskønne omgivelser, hvor jeg lægger vægt på, at du føler dig godt tilpas og får en behandling, der passer til dig.
Jeg tilbyder behandlende massage, hvor der bliver arbejdet med kroppen. Det er altså ikke bare lidt blid nussemassage – du skal gerne kunne mærke, at der bliver taget fat, og at behandlingen har et formål. Hvor hårdt og intensivt der bliver arbejdet, afhænger selvfølgelig af dig, din krop og det, du kommer med. Ingen kroppe eller mennesker er ens, og derfor tilrettelægger jeg altid behandlingen efter den enkelte.
Jeg har videreuddannet mig inden for blandt andet skadesterapi, MET (udstrækningsøvelser) og triggerpunktsbehandling, som jeg bruger som forskellige redskaber i mine behandlinger.
Ved siden af mit arbejde som massør arbejder jeg som fitnessinstruktør og underviser blandt andet i mobilitetstræning. Jeg er også i gang med at uddanne mig til yogainstruktør. Jeg er selv meget aktiv og interesserer mig meget for kroppen, bevægelse og for, hvordan vi kan passe godt på den. Det er en naturlig del af min tilgang til mit arbejde som massør.
Som person er jeg rolig og jordnær, og det skal også kunne mærkes, når du kommer hos mig. Jeg ønsker, at klinikken er et sted, hvor du kan sænke skuldrene og få lidt ro fra hverdagen. Under behandlingen tager jeg udgangspunkt i dine ønsker og behov. Du bestemmer selv, om du helst vil have stilhed, lidt rolig musik eller en hyggelig snak undervejs.
Hvorfor holder jeg lukket en del af året?
Massagefaget er et fysisk krævende arbejde. Man bruger sin egen krop meget og giver meget af sig selv, når man har behandlinger mange timer om ugen. Samtidig er jeg selv et meget aktivt menneske og bruger også kroppen i forbindelse med fitness, mobilitet og yoga.
Derfor har jeg valgt at tage omkring tre måneder ud af kalenderen om året – primært december, januar og februar. Det giver min krop mulighed for at restituere og komme sig, samtidig med at jeg får tid til at rejse, opleve nye ting og dygtiggøre mig.
Jeg tror på, at man skal passe på sig selv, hvis man skal kunne blive ved med at passe godt på andre. Når jeg giver mig selv tid til at holde pause og lade op, kan jeg vende tilbage med fornyet energi, overskud og ny viden.
Det er mit valg at drive klinikken på den måde, og jeg håber, du vil se det som en investering i, at jeg kan blive ved med at give dig en god, nærværende og grundig behandling.